Dyrlæger

Danmarks natur er et populært mål for mange hundeejere, der nyder daglige ture i skove, på stier og i åbne landskaber. Her er din hund altid velkommen, men de fleste steder kræver reglerne, at hunden holdes i snor. Dette er ikke blot af hensyn til de vilde dyr, der kan opleve stress ved løse hunde, men også for at tage hensyn til andre gæster i naturen – både mennesker og dyr. Samtidig handler det om din og din hunds sikkerhed, da nogle hunde kan reagere aggressivt, især i nærheden af græssende dyr.

For de hunde, der har brug for at løbe frit og lege, tilbyder Naturstyrelsen omkring 250 hundeskove spredt over hele landet. Dertil har landets kommuner også sikret hundeområder, hvor hunde kan løbe uden snor, så længe ejeren har fuldt herredømme over dem. Det betyder, at hunden straks skal komme på kald og ikke må genere andre gæster, hunde eller dyrelivet. Reglerne kan dog variere i hundeskove ejet af kommuner, staten eller private, så det er altid en god idé at tjekke forholdene på forhånd.

Uanset om din hund er i snor eller nyder friheden i en hundeskov, er det dit ansvar som hundefører at sikre en god og tryg oplevelse for alle i naturen.

Selvom reglerne for at slippe hunden gælder hele året i hundeskov og indhegninger, så er der særlige regler for en række danske strande. Fra 1. oktober til 31. marts må hunde gerne løbe frit på de strande som skilter med det. Fra 1. april til 30. september skal hunde være i snor på alle strande. Der findes næsten 600 skove, områder, indhegninger og strande fordelt over hele landet og vi har samlet dem her for at give et nemt overblik. 

Interaktivt Kort med Markører